Esbjerg Psykoterapeuts privatlivspolitik

Esbjerg Psykoterapeuts privatlivspolitik

I 2016 besluttede EU-landene at indføre nye regler om databeskyttelse. Persondataforordningen gælder for alle, som opbevarer oplysninger om personer. Forordningen træder i kraft den 25. maj 2018.

Ansvaret for at overholde reglerne ligger hos mig som psykoterapeut og driftsansvarlig. Den nye persondataforordnin­g er et supplement til de allerede gældende regler, som jeg som psykoterapeut er forpligtet til at overholde.

 Hvad går den nye persondataforordning ud på?

Den nye persondataforordning omfatter, at der bliver indført en række skærpede regler. Kort fortalt er der tale om:

  • Strengere krav til behandling af personoplysninger
  • Forbedrede rettigheder til den registrerede (klienten)
  • Større informationskrav over for den registrerede
  • Større krav til en databehandleraftale
  • Større krav til den dataansvarlige og databehandlerens sikkerhedsniveau
  • Dokumentationskrav om overholdelse af lovgivningen
  • Større bødeniveau 

Som psykoterapeut er jeg forpligtet til at sikre dig gennemsigtighed. Jeg er forpligtet til at oplyse dig som klient om, at jeg  behandler, men passer på dine persondata. At jeg personligt er den dataansvarlige og at formålet med indsamlingen/registreringen m.v.  er så jeg kan yde psykoterapi.

 Dine rettigheder som klient omfatter kort fortalt følgende:

  • Ret til at få information fra Psykoterapeut Esbjerg om, at der indsamles oplysninger. Det betyder, at jeg som psykoterapeut har oplysningspligt
  • Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om dig.
  • Ret til at protestere mod, at behandling af oplysninger finder sted,
  • Ret til at protestere mod, at oplysninger om dig selv videregives med henblik på markedsfø­ring, og
  • Ret til at få oplysninger, der er urigtige eller vildledende, rettet eller slettet, samt i den forbin­delse at forlange, at andre, der har modtaget oplysningerne, orienteres om dette.

Psykoterapeut Esbjerg kan altid dokumentere hvilke data vi opbevarer, hvad de anvendes til, og hvem de deles med.  

Der er tale om personfølsomme oplysninger, når du som klient deler personlige helbredsmæssige informationer med mig.  Ansvaret for, at personfølsomme data ikke kommer i uvedkom­mendes kendskab, ligger hos Psykoterapeut Esbjerg uden undtagelse.

Skype og Facetime

Skype og FaceTime, eller andre internetbaserede telefonkonferenceprogrammer, er ikke sikre, hvorfor dette ikke bruges hos Psykoterapeut Esbjerg. Dette skyldes, at data ikke er tilstrækkeligt beskyttet, herunder er serverne placeret udenfor EU, hvorfor der ikke gælder samme lovgivning omkring datasikkerhed.

 Mails

Psykoterapeut Esbjerg bruger altid en krypteret og sikker mailforbindelse for at sikre persondata, og jeg sender aldrig mails indeholdende personoplysninger, over det åbne Internet.

Jeg anbefaler derfor også på det kraftigste, at der ikke sendes personfølsomme oplysninger til mig via en ikke-krypteret e-mail.

MobilePay

Det er bankens ansvar at sikre, at bankoplysninger behandles fortroligt, og det er derfor ikke noget problem, at du som klient betaler via bankoverførsel eller MobilePay.

 

Med venlig hilsen

Psykoterapeut Esbjerg